AKU-center Stjerneskud

Aktiviteter

Vi tilbyder en bred vifte af aktiviteter med udgangspunkt i beslutninger fra fællesmøder, klubråd og personalemøder. 

Igennem året varierer vi udbuddet af aktiviteter med nogle månederes mellemrum. Det tæller bl.a. aktiviteter som bowling, stavgang, foredrag, billard, WII, bankospil, porcelænsmaling, computer, fotografering, spil, biograf, rytmik, krea m.v.

Hvert år har vi en ferierejse og fejring af traditioner og højtider.

Aktivitetsoversigt i klubbladet

Klubbens medlemmer får en oversigt over, hvilke aktiviteter, der foregår hvornår, i vores klubblad, som udkommer hver tredje måned.

Åben anonym rådgivning

Den åbne anonyme rådgivning er et tilbud til alle udviklingshæmmede borgere i Frederikssund Kommune, forældre, pårørende, og personaler ansat i dag og døgnafdelingen, Frederikssund Kommune. Det kan eksempelvis dreje sig om: botilbud, arbejde, fritid, økonomi, ledsageordning, hjælpemidler, tilskud med mere.

Rådgiver Pia kan træffes i klubben eller på telefon: 30 32 88 52. Se i klubbladet hvornår Pia tilbyder vejledning.