AKU-center Stjerneskud

Brugerudvalg

På Klub Stjerneskud har man som bruger mulighed for at være medbestemmende i forhold til mange af de ting, der foregår i klubben, fx aktiviteter og fester.

En gang om året vælger vi et klubråd, som står for at styre de månedlige fællesmøder. Her kommer alle til orde, og hvis man har ønsker til ture eller spændende aktiviteter, er det på fællesmøderne, der er mulighed for at fortælle om sine ønsker og gode forslag.

Er man til fest og farver, har vi også et festudvalg, hvor brugerne kan være medbestemmende til planlægning og afholdelse af klubbens fester.

Hver tredje måned udgiver vi også et klubblad, som brugerne også har mulighed for at være med til at bestemme indholdet af.