Kerneopgave
Vi har valgt at formulere en overordnet fælles kerneopgave for hele AKU Centret og en kerneopgave for hvert af vores områder.
AKU Centrets fælles kerneopgave
Vi skaber en meningsfuld hverdag.
Kerneopgave §103
Vi giver borgerne mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab, hvor de kan bruge deres personlige, sociale og faglige ressourcer og kompetencer og derved udvikle eller bibeholde evnen til at mestre et arbejds- og hverdagsliv.
Det gør vi gennem gode relationer, individuel tilpasset kommunikation og et særligt fokus på borgerinddragelse.
Kerneopgave §104
Vi giver borgerne mulighed for at deltage i sociale og individuelle aktiviteter, hvor de kan udfolde og udvikle sig sammen med andre, bibeholde deres evner og kompetencer og deltage i et socialt fællesskab.
Det gør vi gennem gode relationer, individuel tilpasset kommunikation og et særligt fokus på borgerens trivsel.
Kerneopgave STU
Vi giver eleverne mulighed for at opnå personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i ungdoms- og voksenlivet som muligt og som springbræt til videre beskæftigelse og evt. uddannelse.
Det gør vi gennem gode relationer, en individuel tilpasset uddannelse og et særligt fokus på gode rammer for læring og elevens eget ejerskab.